Hurtigt, nemt og gratis – Din nye medarbejder er kun et klik væk

Senior Erhverv Hovedstaden er et gratis alternativ til de professionelle Search and Select bureauer. Hos os er det omkostningsfrit at søge efter kompetente medarbejdere, og du slipper dermed for producere besværlige og tidskrævende stillingsopslag, dyre annoncer og behandling af utallige ansøgninger. 

Senior Erhverv Hovedstaden er et jobsøgningsnetværk af aktive 50+ og en del af et landsdækkende netværk bestående af i alt 22 afdelinger fordelt rundt om i landet.

Netværkets mission er at fremme beskæftigelse for medlemmerne gennem synliggørelse af deres kompetencer og opkvalificerende aktiviteter for dem. En af vores nøgleaktiviteter er dialog til og besøg hos virksomheder i hovedstadsområdet.

Søger du ny medarbejder til din virksomhed? Som kerneydelse tilbyder vi at formidle kontakt til vores medlemmer, og vi har formentlig præcis den medarbejderprofil, som du står og skal bruge. Senior Erhverv Hovedstaden har 100+ kompetente og erfarne 50+’ere, som er klar til at bidrage aktivt på arbejdsmarkedet, og vores formidling er hurtig og direkte for dig og din virksomhed. Hvad enten du skal besætte en fuldtidsstilling, et deltidsjob eller har akut behov for en vikar, så kan du nemt finde den rigtige kandidat hos os.

Hvis du har fundet en eller flere kandidater til din virksomhed i vores CV-database, så kontakt Senior Erhverv Hovedstaden på mail eller telefon, og vi formidler kontakten. Du kan også sende os dit stillingsopslag, så vil vi rundsende det i netværket.                         

Vidste du at? Vores netværk består af en bred palet af aktive 50+, der favner vidt både uddannelses- og erfaringsmæssigt. Vores kendetegn er bl.a. at vi er engagerede, motiverede og har overskud til at dele ud af erfaringen. Hos Senior Erhverv Hovedstaden holder vi os aktive og har fordelt os i forskellige grupper i netværket, hvor vi udvikler de kompetencer, der kan bruges i et kommende job.